Skip to Content

Holdbare løsninger giver glade kunder

BETTER BE SAFE

Om budweg

Man spurgte en gang et barn om, hvad hun ville være, når hun blev stor. – Glad, svarede hun. Så simpelt. Så stort. Glad er også det udbytte, vi vil give dig som kunde.

Vi nøjes ikke med et ‘tilfreds’ eller ‘ok’ fra dig. Det er en halvlunken følelse. Du skal være glad. Glad for den service, du oplever i telefonen eller over mail. Glæden ved at give god kvalitet videre til næste led i kæden. Glæden ved at vide, at det ikke kan gøres meget bedre end det, du lige har gjort.

Hos Budweg går vi den ekstra mil for at gøre tingene lidt bedre end strengt nødvendigt. Kernen i vores forretning er genbrug af kalibre. Vi tager originale kalibre, renser dem, skiller dem ad og genopbygger dem til en ny standard, der matcher originalens kvalitet. Alle bevægelige sliddele erstattes med nye. Kaliberne overfladebehandles, så de er beskyttet mod rust (og ser flotte ud).

Messingbøsninger erstatter slidte. Messing har nemlig længere levetid end alternativerne. Vi benytter af samme årsag derfor udelukkende stempler belagt med hårdkrom. Og glidesystemet beklædes med teflon for at mindske friktionen.
Hvorfor? Fordi bremsekalibre handler om sikkerhed. Og vi går ikke på kompromis med sikkerheden. Det betyder også, at vi ikke er de billigste på markedet. Det kan du glæde dig over. For hvis du vil sælge kvalitet, kan du med Budweg sikre en større omsætning og indtjening per enhed. Selv produktionsmåden er bæredygtig. Der bruges mindre end en femtedel så meget energi til at genskabe en kaliber som at lave en ny. Og i produktionen genbruger vi vand til renseprocessen i et lukket vaskesystem. Måske tænker du ikke så meget på miljøet, når det kommer til bremsekalibre. Men så kan du glæde dig over, at det gør vi.

Som kunde er du glad for at handle med specialister. Det er vi. Til fingerspidserne. Vi arbejder kun med kalibre. Hvor andre ved lidt om meget, ved vi alt om lidt. Og den indgang til verden får du, når du kontakter os. Vores ekspertise er så udtalt, at vi leverer reservedele til vores direkte konkurrenter.

Ud over vores specialistviden kan du også glæde dig over, at vi dækker mere end 98% af den europæiske bilpark. Vi leverer mere end 4500 forskellige kalibre og er oprigtig glad for at hjælpe dig med at komme videre inden for bremsekalibre.

Vi går den ekstra mil for dig. Du har ikke fortjent mindre. Det er vores indstilling til livet:

Better be safe

Back to top